Mere om Tredje sydafrikanske ACC

Hvad vi har lært i fortiden passer endnu bedre ind i fremtiden. Udviklingen af Dianetik og Scientologi har om noget foregået baglæns. Den gik fra et middelhøjt niveau til et meget højt niveau, og så begyndte den at gå ned ad skalaen i forsøg på at finde det lavere niveau og det sted, hvor folk levede. Nu er vi der, vi har de lavere niveauer, og vi ved, hvor folk lever. Husk bare på, at resten af det alt sammen er blevet udviklet tidligere, og at I allerede har det. Så lad være med at miste de gamle data og sige: ”Tja, Ron ændrede mening hele tiden.” Nej, Ron har bare søgt efter nye lave niveauer, og nu har vi dem.

I vil opdage, at de data, I er blevet undervist i på dette ACC, er bredt anvendelige. Jeg er meget sikker på, at de kunne fortsætte med at blive bredt anvendt i meget, meget lang tid. — L. Ron Hubbard

Foruden alt det andet, som krævede hans opmærksomhed med hensyn til administration og ekspansion, havde Ron i syv et halvt år leveret 22 ACC’er og holdt i alt 931 foredrag, der detaljeret beskrev ethvert tænkeligt aspekt af sindet og ånden og kortlagde ruten til højere tilstande. Hvis denne bedrift indgyder ærefrygt for sit enestående omfang, så ligger der dog en endnu større betydning i, hvad disse foredrag repræsenterer – et område af teknologi, der for altid vil være der som en vej til frihed for alle væsner på Jorden, i denne og alle kommende generationer.

Og nu, med start den 23. januar 1961, underviste Ron i det 3. sydafrikanske avancerede instruktionskursus i Johannesburg. Dette første og eneste ACC, han leverede i Sydafrika, var også det sidste ACC, han nogensinde leverede. For det afpudsede ikke bare de sidste detaljer og satte prikken over i’et på en hel fase af forskning og udvikling – det markerede også en skelsættende begyndelse på den næste.

Forhistorien om, hvordan Ron kom til Sydafrika, er kulminationen på alt det, han havde stræbt efter at opnå, siden han lancerede det første avancerede instruktionskursus i oktober 1953. Specifikt var det auditeringsteknologi, der kunne bevæge enhver case op til clear, og uddannelsesprocedurer, der kunne gøre alle auditorer i stand til opnå dette mål med enhver præclear. Med gennembruddene Præsessioning og Regimener (1. ACC på Saint Hill), der kombineret med Modelsessionen og en ny standard for auditeringsprocedurer (22. amerikanske ACC) bevægede HGC’er verden over nu cases opad til clear hurtigt og regelmæssigt.

Som Ron senere fortalte, blev det på det punkt klart, at det var det at få hul på cases til at begynde med, der udgjorde den sidste forhindring i arbejdet med at opnå bred clearing.

”Det er en meget farlig ting at have et ufuldstændigt område af viden. Og det betyder, at man ikke kan udelade én case her og én case der og sige: ’Tja, vi klarer de fleste cases, og det er helt fint.’ Nej, det er ikke godt nok. Det er ikke engang halvvejs godt nok. Det er meget ringe. Hvis man udelader én case, så får man hele molevitten til at bryde sammen. Så det er det, jeg har arbejdet hen imod.

I overensstemmelse med dette er det sådan, at jo mere fremskridt, man laver ved at gå ind på et lavere niveau, jo mere fart bliver der tilført clearingen.”

Og hvilket sted ville være bedre til at opdage startpunktet for enhver case end i Sydafrika – et land med en aktiv og ekspanderende field, og dog et unikt sæt af omstændigheder:

”Cases – Sydafrika – var de barskeste cases i verden ud fra min erfaring. Vi havde haft de her cases spredt rundt omkring i centralorganisationerne og så videre i lang tid.”

Så i september 1960 fløj Ron til Johannesburg. Han havde anskaffet sig et moderne hus med udsigt over byen, og han gik straks i gang med, hvad han beskrev som et forskningsprogram for fuld udblæsning. Med Johannesburg HGC’et som hans forsøgscenter og under hans tilsyn fik dets auditorer efter to en halv måned hul på enhver case, der trådte ind ad døren – helt bogstaveligt – i dusinvis. Derfor kom Ron senere med denne kommentar: ”I har aldrig set nogen så kæphøj som en Johannesburg HGC-auditor er lige nu.”

Men et knivskarpt HGC var kun begyndelsen på, hvad Ron bragte til Sydafrika. Med mundtlig omtale, der spredte sig som en steppebrand, sammenkaldte han den Sydafrikanske kongres om anatomi foran 500 scientologer – den største kongres hidtil – hvor han annoncerede et program, der gik ud på at gøre enhver mand, kvinde og barn i landet så duelig som muligt, så hurtigt som muligt.

Og sådan begyndte det 3. sydafrikanske ACC – for at uddanne landets bedste auditorer til at opnå præcis det mål. For helt ud over, hvad det ellers betød at modtage personlig auditorinstruktion og -vejledning fra Ron, så havde han også gjort et afgørende gennembrud – en ny assessment-skala bygget op omkring, hvad han havde identificeret som briste- eller bære-punktet for en case:

”Jeg var i gang med at skrive det ned, og lige pludselig sagde jeg: ’Jamen, for søren, det er en Havingness-skala. Ser man det! Det her er grundene til, at folk ikke kan have.’”

Og således udviklede Ron Præ-havingness-skalaen, som forenede alt det, han havde opdaget om de faktorer, der forhindrede en præclear i at være fuldt ud i session. ACC-auditorerne, som var blevet uddannet af Ron i processer, der anvendte denne skala, gjorde kort proces med de mest ”barske” cases – og fik hul på hver eneste af dem i løbet af fire uger. Alt imens underviste Ron i en imponerende mængde tilhørende tekniske udviklinger, der gav baggrunden og den underliggende teori, inklusive:

• Det sydafrikanske rundown – dets udgivelse og historien om, hvordan teknologien til at håndtere faktoren Hjælp dannede basis for dette rundown;
• Ændring, uddannelse og auditering – hvorfor de kaldes Jordens Tre Terapier, og hvordan ændring og uddannelse relaterer til auditering;
• Referencepunkt – hvorfor en case skal have et referencepunkt for at være stabil, og hvorfor dette referencepunkt er mest-universets nutid;
• Disseminering – den rolle Præ-havingness-skalaen spiller som en metode til at kontakte nyt publikum;
• Hukommelse – den bliver ikke gemt, men skabt;
• Kreativitet – hvad banken har at gøre med den, og hvordan auditering fjerner en persons hæmninger for hans eller hendes kreativitet.

Og det hele kulminerede i endnu et gennembrud, et der med Rons egne ord ”skrev historie” – Mål og Goals-assessment. Faktisk var dets betydning for cases så monumental, at Ron senere anviste alle medarbejdere verden over at blive auditeret på SOP Goals uden hensyn til tidligere auditering – simpelthen fordi det nu var den hurtigste rute til clear.

Men selv om Ron opnåede alt, han oprindeligt havde villet i Sydafrika – nye PE-programmer, der blev indført med succes, og som ville blive eksporteret internationalt; et nyt kontor etableret i Cape Town samt ekspansion i Durban, og alt sammen i tillæg til de tekniske fremskridt – så er der en endnu større afslutning. For ikke nok med at dette sidste ACC sendte en lavine af folk af sted mod clear, det ledte også direkte videre til det, der skulle følge fra et HCO Informationsbrev, som Ron udstedte fra Saint Hill måneden efter:

”Med fremkomsten af Standard Operating Procedure Goals, som nu har vist sin evne til at lave releases eller clears for alle cases på det 3. sydafrikanske ACC og i HGC’er, så er det nødvendigt, at mennesker fra forskellige dele af verden får mulighed for at studere alle materialer om denne teknologi, at blive særligt orienteret om dens brug og blive tilstrækkeligt auditeret på den under tæt overvågning for at have en fuld realitet på dens resultater.”

Og hvad dette bebudede var et fuldstændigt nyt niveau af auditoruddannelse – indledningen på det legendariske Saint Hill Special Briefing-kursus og den endelige fuldendelse af Broen, vi har i dag.