Mere om Thetaclear-kongres

At blive ved med at leve kræver, at man trænger igennem de mysterier, som får en til at bakke ud. Og det største af disse mysterier er mysteriet ”Bør jeg overleve? Eller bør jeg bukke under?” — L. Ron Hubbard

Målet? Clearing. Og ikke kun et individ, men hundredvis, endda tusinder – samtidig.

Året var 1959. Og mens Dianetik og Scientologi var trådt ind i deres tiende år, tog L. Ron Hubbard fat på en helt ny æra – en, der bogstavelig talt ville forvandle Scientologis image for altid.

I 1958 var teknologiens udvikling avanceret til det stadium, Hubbard havde stræbt efter siden 1950. Clearing udført af andre auditorer end ham selv var blevet muligt. Som følge deraf var han nu i stand til at koncentrere sig om metoderne til at udføre det i stor målestok. Dog, som han beskrev det i en artikel fra foråret 1959, ”Emnet clearing”, var det ikke et nyt mål:

”Da jeg i 1950 opdagede, at andre auditorer ikke var i stand til dette, helligede jeg mig helt og holdent:

“1. At studere alle fænomener, som havde med clearing at gøre;

“2. At studere metoder til at træne auditorer til at gøre det og

“3. At auditorer generelt kunne opnå den oprindelige tilstand i stor målestok med alle typer cases.”

Først, og som bevis for det faktum, at teknologien havde udviklet sig til en meget præcis brug – faktisk et helt nyt niveau – gav han i april 1959 Foredragene til Specielt Hubbard professionelt auditorkursus som indledende grundskole for et nyt Kursus for professionelle auditorer.Disse foredrag var så omfattende, at Hubbard beskrev dem som ”det fundamentale om det fundamentale”. Som yderligere understregning af, at teknologien for auditorer var stabiliseret, fremstår de selv samme foredrag stadig som grundlæggende auditoruddannelse den dag i dag.

Kort sagtHvad mere vigtigt var, og ud over det at sikre optegnelserne for bestandigt, ønskede han her og nu at træne auditorerne hurtigt med det nye Kursus for professionelle auditorer og komme videre med den næste plan.Nemlig ovenfor nævnte punkt 3 – clearing opnået af auditorer generelt i stor målestok med alle typer cases.

Faktisk var det påkrævet på grund af de praktiske omstændigheder med hensyn til udbredt clearing. I nøgne tal, uanset hvor mange auditorer han kunne uddanne, ville det aldrig gå hurtigt nok, hvis hver person skulle cleares én for én. Hvad Hubbard søgte var en metode til clearing, som var ”hurtig, let og økonomisk”, så enhver kunne erhverve sig den.

Løsningen lå i co-auditering, hvor to auditorer udgør et team, som kan auditere hinanden. Selvom co-auditering dog havde eksisteret i nogle år, så var det, som han var ved at udgive nu, noget ganske andet. Det udsprang af det faktum, at al co-auditering indtil da bestod af teams med uddannede auditorer. Og hvis han var nødsaget til at uddanne hver eneste person til et professionelt auditorniveau, før de kunne auditere hinanden, ville intet være vundet.

Løsningen? Hubbard udviklede en helt ny slags co-auditering til den nye auditor. Han kaldte den Mundkurvsauditering, da de handlinger, som auditoren havde tilladelse til at udføre, var yderst begrænsede og dermed kun krævede meget lidt uddannelse. Men det var kun halvdelen af løsningen.

Som det næste indkaldte han auditorer til det 6. avancerede instruktionskursus i London (ACC), hvor han bragte noget på bane, de aldrig havde hørt om før – metoden til hvordan en auditor kunne auditere hundredvis, endda tusindvis på en gang. Ikke gruppeauditering, hvor man giver kommandoer til en hel sal fuld af mennesker. Snarere et ubegrænset antal af co-auditorer med kun ganske lidt uddannelse som i virkeligheden bliver auditeret af den ene uddannede auditor. Det var faktisk en af de tidligste måder at auditere på, der nogensinde var blevet udviklet, hvilket han fortalte auditorerne, der deltog på det 6. ACC i London:

”Så hvad er det her? Hvad er dette: I tror, det her er nyt. Ja, ja, meget nyt hvad teknologi angår og forbløffende nyt, hvad effektivitet angår. Men det er ikke så nyt som idé. For det er måden, jeg fik masser af auditeringstimer ind i 1946, 47, 48 og 49.

Se, derfor er idéen med, at en auditor håndterer en masse teams, meget gammel. Men metodologien, det gøres med i dag, er meget ny.”

Ja, der var en meget ”ny metodologi,” og det var altafgørende for det legendariske afsluttende element i denne periode med forskning. For ud over selv at stå for uddannelsen af auditorer i London, havde Hubbard også forsket et helt andet sted. Og selv om scientologer i almindelighed ikke vidste noget om det, fængslede han havebrugsinteresserede med sine drivhuseksperimenter. Han fik nogle bemærkelsesværdige resultater – 5,5 meter høje tomatplanter og agurker på størrelse med vandmeloner. Mens pressen snart skrev overskrifter som ”Dr. Hubbards atomalderlaboratorium” og på anden vis beskrev det som ”en opdagelse af umådelig betydning for alle havebrugsinteresserede”, er det et faktum, at de ikke engang kendte halvdelen af historien.

For her var i sandhed forskning, der stak dybere og havde pandemiske forgreninger. Det, han fik gravet frem, var de basale postulater om at overleve og at bukke under, og hvordan man kan blive et offer.Deraf udsprang ikke alene mekanismerne for, hvorfor liv bukker under, men også processerne, der muliggjorde clearing i stor stil.

Ydermere var det kun begyndelsen. For han havde lagt kimen til noget andet, der snart skulle spire og vokse planeten over. Og hvis det ikke har været nævnt før, er det udelukkende fordi det var sådan, han ønskede det.

Hotel Shoreham i Washington 4. juli 1959: Et tordnende bifald i forventning om noget, de ikke vidste. Lysene dæmpedes, et billede tonede frem på lærredet ledsaget af L. Ron Hubbards nu udødelige ord: ”Dette er så Saint Hill.”